4 min læsning

Hvad skal jeg spørge om til forældresamtalen?

Til forældresamtalen kan du spørge, hvordan barnet trives, hvad barnet kan, og hvad I kan øve derhjemme, og her får du spørgsmål og en plan for bagefter.

Et barn holder en tegning op i sofaen, mens en voksen har en blok og en blyant ved siden af sig.

Til forældresamtalen kan du spørge om tre ting: hvordan barnet har det i skolen, hvad barnet kan og arbejder med nu, og hvad I kan gøre derhjemme. Skriv nogle konkrete spørgsmål ned, før du går, og tag noget med, som barnet selv har fortalt. Så er det lettere at nå det vigtigste, også hvis samtalen er kort.

Forældresamtalen er en planlagt samtale med barnets lærer om, hvordan barnet arbejder, lærer og har det sammen med andre. I Norge skal grundskolen ifølge den norske opplæringsforskrifta, kapitel 11, invitere forældre til sådan en samtale med kontaktlæreren mindst to gange om året, og samtalen skal også afklare, hvordan barnet, skolen og I derhjemme skal samarbejde. Det er norske regler, så spørg barnets skole, hvordan samtalerne foregår hos jer.

Samtalen er altså ikke en prøve, hverken for barnet eller for dig. Den er et sted, hvor du og læreren deler det, I ser, hver fra jeres side.

Hvilke spørgsmål kan du stille læreren?

Du kan spørge om trivsel, læring, timerne, lektier og kontakt, gerne så konkret, at læreren kan svare med et eksempel. Vælg tre eller fire, så I når at tale ordentligt om dem:

  • Trivsel: Hvem er barnet sammen med i frikvartererne? Virker barnet trygt i klassen?
  • Læring: Hvad kan barnet i læsning og matematik nu, og hvad er næste skridt?
  • I timerne: Hvad gør barnet, når en opgave er svær? Hjælper det med en ekstra forklaring?
  • Derhjemme: Hvor lang tid bør lektierne tage? Hvis vi kun skal øve én ting, hvad skal det så være?
  • Kontakt: Hvordan vil du have, at vi kontakter dig, hvis der sker noget?

Spørg også, hvad læreren synes, barnet er godt til. Svaret giver dig noget at tage med hjem til barnet, og det fortæller dig, hvordan læreren ser barnet.

Er der noget, der bekymrer dig, kan du selv tage det op, også selvom læreren ikke nævner det. Hvis I ikke når at tale færdigt, kan du bede om en ny samtale.

Tre felter under hinanden. Før samtalen spørger du barnet, under samtalen spørger du læreren, og efter samtalen vælger I én ting at øve derhjemme.
Før, under og efter. Barnets egne svar gør spørgsmålene til læreren mere konkrete.

Hvordan kan barnet være med til at forberede samtalen?

Barnet kan være med ved at fortælle dig, hvordan skolen er, nogle dage før samtalen. Så har du barnets egne ord med, og læreren hører, hvordan skolen ser ud fra barnets side.

Vælg et tidspunkt, hvor barnet allerede snakker, for eksempel ved aftensmaden, på vej hjem eller ved sengetid. Spørg om noget konkret, som ”hvem legede du med i dag?”, frem for ”hvordan har du det i skolen?”. Et ældre barn kan du også spørge, hvad det selv gerne vil blive bedre til.

Efter de norske regler har elever, der er fyldt tolv år, ret til at være med i samtalen. Spørg barnets skole, om barnet skal være med i hele samtalen eller en del af den.

I aften kan du stille barnet de her tre spørgsmål og skrive svarene ned bagefter:

  • Hvad er det bedste ved skolen lige nu?
  • Er der noget, der er svært eller kedeligt?
  • Hvem kan du godt lide at være sammen med i frikvarteret?

Fortæl barnet, at du skal tale med læreren om, hvordan barnet har det, og hvad barnet lærer. Spørg, om der er noget, barnet gerne vil have, at du siger til læreren.

Hvad gør I efter forældresamtalen?

Efter forældresamtalen kan du fortælle barnet noget, læreren sagde var godt, og vælge én ting, I øver derhjemme. Én ting er nok. Flere ting på én gang kan hurtigt blive til mas, både for dig og for barnet.

Sig det positive først, gerne med lærerens egne ord: ”Læreren sagde, at du er god til at hjælpe andre.” Præsentér derefter det, I skal øve, som en plan og ikke som kritik: ”Læreren sagde, at klokken er næste skridt. Skal vi prøve lidt med klokken efter aftensmaden i denne uge?”

Hold øvelsen kort, og spørg læreren ved næste samtale, hvordan det går. Nævner læreren klokken, kan du læse om hvad skolen forventer, at barnet kan om klokken, med udgangspunkt i den norske læreplan. Idéer til korte øvelser finder du i hvordan I kan øve klokken derhjemme.

Bliver klokken noget, I skal øve derhjemme, har vi lavet Klokkeappen. Her øver barnet analog og digital tid med oplæste opgaver og spil. Appen er tænkt til øvelse og repetition, så nye begreber kan have brug for en forklaring fra dig eller læreren først. Appbutikkerne angiver ingen reklamer eller køb i appen, og der kan du også se sprog og pris.

Gør det lettere atlære og lykkes

Hent Klokkeappen i dag. Ingen reklamer, ingen forstyrrelser, kun tryg læring.