Hvordan forklarer jeg vintertid for mit barn?

Vintertid betyder, at uret stilles en time tilbage, og i Norge sker det i år natten til søndag den 25. oktober. Når klokken er tre om natten, stilles den til to. Du kan forklare det for barnet ved at stille et ur sammen: den korte viser går ét tal tilbage, og det er kun uret, der flyttes, ikke solen.

Måske har barnet hørt nogen sige, at »vi får en time ekstra«, og undrer sig over, hvor den kommer fra. Eller måske er barnet lysvågent og klar til morgenmad søndag morgen, mens resten af familien sover. Begge dele hænger sammen med uret, og skiftet er en god anledning til at øve klokken.

Hvad sker der, når uret stilles til vintertid?

Når uret stilles til vintertid, går det én time tilbage, så den samme time kommer to gange i løbet af natten. I Norge sker det den sidste søndag i oktober. Klokken går fra to til tre som normalt, og når den er nået til tre, stilles den til to igen.

Til et barn, der lærer klokken, kan du sige det sådan her: »I nat får den korte viser lov at gå ét tal tilbage.« Den lange viser ender, hvor den startede. Et mindre barn behøver ikke mere end det og må gerne se det på et rigtigt ur.

Et større barn kan regne lidt med dig. Natten til søndag er en time længere end normalt, så søndagen har 25 timer. Går barnet i seng klokken otte og står op klokken syv, kan I tælle timerne sammen på uret. Normalt bliver det elleve timer, men denne nat bliver det tolv, hvis barnet sover til syv efter den nye tid.

Telefoner stiller sig som regel selv. Et vægur, et vækkeur eller uret på komfuret skal ofte stilles i hånden, og det kan barnet sagtens gøre.

Hvordan påvirker vintertid sengetid og morgener?

De første dage efter skiftet kan barnet blive træt en time tidligere efter uret og vågne en time tidligere om morgenen. Kroppen følger stadig den gamle tid i nogle dage, så klokken syv om aftenen føles som klokken otte.

Du kan gribe det an på to måder. Den ene er at rykke sengetiden lidt senere de fire sidste aftener før natten til søndag, et kvarter senere hver aften. Den anden er at holde de sædvanlige tidspunkter fra søndag og lade kroppen indhente uret i løbet af nogle dage. Begge dele kan fungere, og du kender dit barn bedst.

Vågner barnet tidligt, kan et ur med visere ved sengen hjælpe. Aftal, at barnet må stå op, når den korte viser står på syv, og den lange peger lige op. Så er det uret, der siger til, og barnet kan selv se, om det er tid.

Øver barnet stadig de hele timer, kan du læse om, hvordan du kan begynde at lære barnet klokken.

Hvordan kan barnet være med til at stille uret?

Barnet kan selv stille et analogt ur, altså et ur med visere, ved at dreje den lange viser en hel omgang baglæns. Den korte viser følger så med og flytter sig ét tal tilbage af sig selv. Barnet ser med egne øjne, at en hel omgang for den lange viser er én time. Har uret et lille hjul på bagsiden, kan I dreje på det i stedet.

I aften kan I prøve det på et ur, I har derhjemme, og stille det rigtigt igen bagefter:

1. Spørg barnet, hvor den korte viser står nu.
2. Lad barnet dreje den lange viser en hel omgang baglæns, roligt og med dig ved siden af.
3. Spørg, hvor den korte viser står nu, og hvad klokken er blevet.
4. Drej den lange viser en omgang frem igen, så uret viser den rigtige tid.

Søndag morgen kan barnet gøre det samme med de ure i hjemmet, der skal stilles. Sammenlign gerne med telefonen, som har stillet sig selv i løbet af natten, så barnet ser, at begge viser den samme tid. Hvor lang en time faktisk føles, er noget andet end hvor langt viseren går, og det har vi skrevet om i hvor længe fem minutter er for et barn.

Vil barnet øve mere på hele timer og visere, har vi lavet Klokkeappen. Her øver barnet analog og digital tid med oplæste opgaver og spil. Appen er tænkt til øvelse og repetition, så nye begreber kan have brug for en forklaring fra dig først. Appbutikkerne angiver ingen reklamer eller køb i appen, og der kan du også se sprog og pris.